Christensen, Peter

I 1867 fødtes firmaet Peter Christensen, da stifteren af samme navn, begyndte at eksportere ål.
Han byggede et lager på Petersholm, beliggende syd for åen ved Vesterbrogade. Ålene eksporteredes primært til Tyskland og England. Da P. Christensen døde i 1917 overtog sønnerne G. E. Christensen og William Christensen firmaet. Førstnævnte døde ret hurtigt herefter, så det blev William Christensen der førte firmaet videre. I 1953 solgtes virksomheden til Th. Petersen.(me)

Litteraturhenvisning:
Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2;
Liisberg, H. C. Bering. De danske byerhverv. 1907.

Th. Petersen & Co.

Efter en tid som kvaseskipper hos åleeksportfirmaet P. Christensen, fik Theodor Petersen lyst til at starte i ålbranchen for sig selv. I 1911 tog han skridtet, og med Skærbæk som udgangspunkt, opkøbte han ål i de omkringliggende farvande. I 1920 rykkede han til Kolding, og efter et kort samarbejde med Marius Jepsen, blev Th. Petersen eneindehaver i 1923. Virksomheden, Th. Petersen & Co., voksede, og i mellemkrigstiden blev Kolding center for handel med ål. Det var nordeuropa der aftog de fleste, sammen med England. Anden Verdenskrig medførte, at det kun var til Tyskland der kunne eksporteres, ligesom den sovjetiske besættelse af Baltikum efter krigen satte en stopper for leverancerne fra disse lande. Dog

blev Polen storleverandør, ligesom Vesttyskland aftog meget, mens hjemmemarkedet tog 20 pct. Med tiden udvidedes handelsområdet til at omfatte Balkan og dele af Middelhavsområdet.
Firmaerne Alfred E. Borch og P. Christensen der ligeledes var i ålbranchen, blev i 1950erne opkøbt af Th. Petersen & Co. Importen af ål var på sit højeste i 1950erne.
Theodor Petersen døde i 1958. Sønnen Knud Petersen overtog ledelsen i faderens virksomhed til sin død i 1984. Tre år senere opkøbtes firmaet af Claus Sørensen Gruppen i Esbjerg, der blot to år senere afstod virksomheden til Frederiksværk Åleeksport. Sidstnævnte lukkede i 1996 afdelingen i Kolding.(me)

Litteraturhenvisning:
Kolding i det tyvende århundrede indtil kommunesammenlægningerne i 1970, bind 2;
Saglig samling, 63.9;
Damkjær, Hans Jacob. Kolding – Danmarks åleby. I Koldingbogen 1994. Kolding, 1994;
Dedenroth-Schou, Birgitte (Red.) Kolding Havn 1843-1993. Kolding, 1993.

Kolding skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Kolding

Kolding Havn
Kolding har haft havn siden middelalderen, men den moderne havns åbning sættes ofte til 1843. Oplysninger for den nuværende havn findes i Havnelodsen.
[2018]

Det tidligste skibsbyggeri
Der var i ældre ingen havn i Kolding, men åmundingen, omkring nuværende Sønderbro, blev benyttet som ladeplads med en livlig trafik, da den landværts rute gik fra Kolding tværs over Jylland til Ribe, hvoraf stednavnet ved åen Riberdyb stammer. Der er flere gange fundet middelalderlige vrag og vragdele i fjorden. Åmundingen sandede efter 1600 til, så skibene tog derefter ladepads ved Strandhuse på fjordens nordside, der er det sted, hvor størst vanddybde går længst ind mod stranden. Mange varer blev omladet til små både, der kunne fragte godset det sidste stykke ind til skibbroen i byen.

Der blev anlagt havn i 1843 med vanddybde 2,8 m. Dybden er senere af flere omgange udvidet til i dag 7 meter. Havnen ligger nord for åmundingen, men om åen er flyttet kan jeg ikke se. Kolding Skibsværft rådede 1950-1960'erne over en flydedok på 39 x 12,6 x 3,5 m (LxBxD på klodser), 450 t løfteevne.

Om skibsbyggeriet vides fra arkivalier om bropengeafgifter i byen, at Hans Jepsen Bøgvad i 1631 betalte for sit skib på 24 kls. bygget på skibsbroen. I 1632 fik Frederik Svaner bygget en 6 kls. lille skude, og Peder Buch fik bygget en på 16 kls. Men skibsbyggernes identitet er jeg ikke bekendt med.
 

Skibsbyggeriet fra 1850 til 1900

I 1862 var 22 fartøjer med en samlet tonnage på 462,75 kls. hjemmehørende i Kolding.

Skibsbygger Gjøde West
West blev født 1813. Han var aktiv fra 1847 eller lidt tidligere. Han byggede en del skibe, mest jagter og galeaser, men også nogle skonnerter, men måtte indstille byggeriet i 1860 på grund af manglende likviditet. Han henvendte sig til skibsbygmester Christian Hansen, se nedenstående.

Skibsbygmester Christian Hansen
Hansen var gift med datteren af en skibsreder i åbenrå, men kom efter henvendelsen fra G. West til byen med en del af sine faste folk fra Åbenrå. Han overtog West' ordrer på kuttere og lod West arbejde med på pladsen, men West trak sig hurtigt ud af samarbejdet, og Hansen overtog pladsen alene. Skibsbygmester Hansen døde 1913-10-25.

Christian Hansen byggede i Kolding mellem 1860 til 1876 ret store skibe, både brigger og

barkskibe. Tre af barkskibene var til redere i Åbenrå. Han fik i 1876 finansproblemer og måtte indstille virksomheden. Den blev forsøgt videreført af pladsens mestersvend, Hans Hansen, men han flyttede til havnens sydside og levede derefter af reparationer. Han døde 1904-04-22.

Chr. Hansen byggede bl.a. 1876 barken MARIE LOUISE, 442 BRT for reder Raben i Åbenrå. Han omb. 1870 skonnertbriggen POULINE på 53,5 kls. ejet af J.P. Gøhlmann og kaptajn J.P. Broch.

En skibsbygmester Chr. Christensen (død 1913-10-25) byggede 1900 skonnerten ANE MARIA (ID=9910). Hans sidste nybygning blev 1913 fiskekvasen P. CHRISTENSEN på 53 BRT, 23 NRT, motor installeret, rederen var fiskeeksportør P. Christensen.

Skibsbyggeriet blev overtaget af sønnen - se efterfølgende.

Skibsbygmester Valdemar Krag Christensen
Han var søn af Skibsbygmester Christian Hansen og overtog værftet ved faderens død i 1913. Han beskæftigede sig hovedsagligt med mindre fartøjer, men under og lige efter WW1 byggede han tre store tremastede skonnerter: NJALL i 1917 (ID=7218), AGNES i 1918 (ID=6219) og FRIEDA i 1920 (ID=5448).

Værftet flyttede i 1927 længere ud i havnen, og i 1928-09-00 solgte han værftet til den hos ham ansatte skibsbygger C.J. Hedemand.

Skibsbygmester C.J. Hedemand
Hedemand blev født 1891-06-03 i Skærbæk. Han købte 1928 i september Valdemar K. Christensens værft og drev det i nogle år og benyttede bl.a. havnens flydedok. Nybyggeri er der ikke efter 1930 tale om.
 

Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1964, bind 21. Teksten om Kolding.
D) Thomsen, Ludvig, 1933: Kolding Sejlskibe, V. Schæffers Forlag.

Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Kolding findes i bøgerne:
Fyhn, J.J., 1848: Kjöbstaden Kolding, Bd. 1-2, København,
og
Eliassen, P., 1910: Kolding fra Middelalder til Nutid, Kolding.
 

Forkortelser
kls. = kommercelæster.

Kolding Stadsarkiv

att.: Martin Mølgaard

Skolegade 2 B

6000 Kolding

Den 21. oktober 2013

Vedrørende: galeasen Aventura kendingsbogstaverne OUYW

Med baggrund i planerne om restaureringen, tilbageførelsen af ålekvasens styrehus og dæksarrangement, korrigering i Skibsregistret, indsamling af materiale til en bogen om Kolding Kvaserne og efter vor tlf. samtale i dag opstilles de presserende spørgsmål.

På hvilken dato blev ålekvasen kølstrakt og dermed registreringsdatoen i Skibsregistret ?

P.t er datoens sat til 30-06-1914, bygget på Christian Christensens Skibsværft i Kolding. Men beskrivelseen i bogen om Kolding skibe, er det noteret, skibsbyggeren dør den 25-10-1913 og at sønnen færdigbygger kvasen. Før denne dato er Aventura derfor påbegyndt !

Er der forbindelse imellem åleeksportøenr Peter Christensen, født 1867, som opretter åleeksportvirksomheden og skibsbyggeren Christian Christensen, Kolding ?

Liste over skipperne på ålekvaserne i Kolding, - ombord i rederiet P. Christensen, -J. Petersen, senere Th. Petersen, - Borch, og andre ?

Liste over skibene bygget på Chr. Christensens værft ?

Beskrivelser, materiale, historier, foto om/af de tilkyttede personer, firma og skibene. F.eks. regnskaber, toldlister, besætningslister, afregninger med leverandørerne, avisartikler, etc.

Ved mit sidste besøg på Kolding Stadsarkiv fik jeg meget og nyttig hjælp, efterfølgende en cd med materiale og billeder. Desværre er cd-en bortkommet hos andre skibshistorisk interesserede og jeg vil meget gerne bekoste en ny.

Under besøget fremkom et foto af "P. Christensen" nybygget på beddingen og samtidigt blev da oplyst, at et tidligere foto skulle have eksisteret, visende spanterejsningen !?

Jeg er også meget villig til at være tilstede og bistå med at gennesøge muligt materiale.

P.t. indsamler jeg materiale og foto fra Esbjerg Fiskeri-og Søfartsmuseum, som tilføjes mine indsamlede fakta fra tidligere skippere og ålefiskere, leverandørerne.

Jeg indsamler ligeledes fra andre museer, landsarkiver, assurancearkivet, etc.

Materiale jeg gerne deler med Kolding Stadsarkiv.

Med venlig hilsen

Henrik Traugott-Olsenkorr.reder

Kolding skibsbyggerier og skibsbyggere

Nogle oplysninger om skibsbyggeriet i Kolding

Kolding Havn
Kolding har haft havn siden middelalderen, men den moderne havns åbning sættes ofte til 1843. Oplysninger for den nuværende havn findes i Havnelodsen.
[2018]

Det tidligste skibsbyggeri
Der var i ældre ingen havn i Kolding, men åmundingen, omkring nuværende Sønderbro, blev benyttet som ladeplads med en livlig trafik, da den landværts rute gik fra Kolding tværs over Jylland til Ribe, hvoraf stednavnet ved åen Riberdyb stammer. Der er flere gange fundet middelalderlige vrag og vragdele i fjorden. Åmundingen sandede efter 1600 til, så skibene tog derefter ladepads ved Strandhuse på fjordens nordside, der er det sted, hvor størst vanddybde går længst ind mod stranden. Mange varer blev omladet til små både, der kunne fragte godset det sidste stykke ind til skibbroen i byen.

Der blev anlagt havn i 1843 med vanddybde 2,8 m. Dybden er senere af flere omgange udvidet til i dag 7 meter. Havnen ligger nord for åmundingen, men om åen er flyttet kan jeg ikke se. Kolding Skibsværft rådede 1950-1960'erne over en flydedok på 39 x 12,6 x 3,5 m (LxBxD på klodser), 450 t løfteevne.

Om skibsbyggeriet vides fra arkivalier om bropengeafgifter i byen, at Hans Jepsen Bøgvad i 1631 betalte for sit skib på 24 kls. bygget på skibsbroen. I 1632 fik Frederik Svaner bygget en 6 kls. lille skude, og Peder Buch fik bygget en på 16 kls. Men skibsbyggernes identitet er jeg ikke bekendt med.
 

Skibsbyggeriet fra 1850 til 1900

I 1862 var 22 fartøjer med en samlet tonnage på 462,75 kls. hjemmehørende i Kolding.

Skibsbygger Gjøde West
West blev født 1813. Han var aktiv fra 1847 eller lidt tidligere. Han byggede en del skibe, mest jagter og galeaser, men også nogle skonnerter, men måtte indstille byggeriet i 1860 på grund af manglende likviditet. Han henvendte sig til skibsbygmester Christian Hansen, se nedenstående.

Skibsbygmester Christian Hansen
Hansen var gift med datteren af en skibsreder i åbenrå, men kom efter henvendelsen fra G. West til byen med en del af sine faste folk fra Åbenrå. Han overtog West' ordrer på kuttere og lod West arbejde med på pladsen, men West trak sig hurtigt ud af samarbejdet, og Hansen overtog pladsen alene. Skibsbygmester Hansen døde 1913-10-25.

Christian Hansen byggede i Kolding mellem 1860 til 1876 ret store skibe, både brigger og

barkskibe. Tre af barkskibene var til redere i Åbenrå. Han fik i 1876 finansproblemer og måtte indstille virksomheden. Den blev forsøgt videreført af pladsens mestersvend, Hans Hansen, men han flyttede til havnens sydside og levede derefter af reparationer. Han døde 1904-04-22.

Chr. Hansen byggede bl.a. 1876 barken MARIE LOUISE, 442 BRT for reder Raben i Åbenrå. Han omb. 1870 skonnertbriggen POULINE på 53,5 kls. ejet af J.P. Gøhlmann og kaptajn J.P. Broch.

En skibsbygmester Chr. Christensen (død 1913-10-25) byggede 1900 skonnerten ANE MARIA (ID=9910). Hans sidste nybygning blev 1913 fiskekvasen P. CHRISTENSEN på 53 BRT, 23 NRT, motor installeret, rederen var fiskeeksportør P. Christensen.

Skibsbyggeriet blev overtaget af sønnen - se efterfølgende.

Skibsbygmester Valdemar Krag Christensen
Han var søn af Skibsbygmester Christian Hansen og overtog værftet ved faderens død i 1913. Han beskæftigede sig hovedsagligt med mindre fartøjer, men under og lige efter WW1 byggede han tre store tremastede skonnerter: NJALL i 1917 (ID=7218), AGNES i 1918 (ID=6219) og FRIEDA i 1920 (ID=5448).

Værftet flyttede i 1927 længere ud i havnen, og i 1928-09-00 solgte han værftet til den hos ham ansatte skibsbygger C.J. Hedemand.

Skibsbygmester C.J. Hedemand
Hedemand blev født 1891-06-03 i Skærbæk. Han købte 1928 i september Valdemar K. Christensens værft og drev det i nogle år og benyttede bl.a. havnens flydedok. Nybyggeri er der ikke efter 1930 tale om.
 

Kilder
A) Holm-Petersen, F., og A. Rosendahl, red., 1951-1953: Fra Sejl til Diesel, bind 2 og 3, Skandinavisk Bogforlag.
B) Skibsdatabasen JM.
C) Trap Danmark, 5. udgave 1964, bind 21. Teksten om Kolding.
D) Thomsen, Ludvig, 1933: Kolding Sejlskibe, V. Schæffers Forlag.

Nogle oplysninger om skibsfart og skibsbyggeri i Kolding findes i bøgerne:
Fyhn, J.J., 1848: Kjöbstaden Kolding, Bd. 1-2, København,
og
Eliassen, P., 1910: Kolding fra Middelalder til Nutid, Kolding.
 

øfarts- og Fiskerimuseum den 14. maj 2009

Kontakt Niels Knudsen

Afleveret fotos af AS 249, Aventura Fyn Rundt og andre på en USB.

Fortsat søgningen i arkivet: fra nummer 4301-

Fartøjsfortegnelsen 1909

Fartøjsfortegnelsen 1910

Fartøjsfortegnelsen 1915

Fartøjsfortegnelsen 1919

Fartøjsfortegnelsen 1921

Fartøjsfortegnelsen 1923

Fartøjsfortegnelsen 1924

Fartøjsfortegnelsen 1930

Fartøjsfortegnelsen 1945

Fartøjsfortegnelsen 1946

Fartøjsfortegnelsen 1947

Fartøjsfortegnelsen 1948

Fartøjsfortegnelsen 1950

Fartøjsfortegnelsen 1956

Fartøjsfortegnelsen 1960

Fartøjsfortegnelsen 1965

Fartøjsfortegnelsen 1970

1920

393. M/Kv. P. Christensen af Kolding. 53 Reg. T. Br. Bygget 1914 af Eg og Fyr. Paa Rejse fra

Hadsund til Als Odde med Fisk.

Grundstødt d. 18/9 20 i Mariager Fjord.

Søforhør i Hadsund d. 22/9 20. Søforhør i Kolding d. 4/12 20.

Kl. ca. 7 Fmd. — kort efter at Skibet havde passerer Udskibningsbroen paa Nordsiden af Fjorden

4*

1921

654. M/Kv. P. Christensen af Kolding, 53 Reg. T. Br. Bygget 1914 af Eg og Fyr. Paa Rejse fra

Horten til Kolding i Ballast.

Strandet og forlist d. 4/3 21 ved Norges S.-Kyst.

Indberetning fra Konsulatet i Gøteborg. Søforklaring i Lysekil d. 14/3 21. Søforhør og Søforklaring

i Kolding d. 4/6 21.

Kl. 2 Fmd., da P. C, befandt sig ca. 4 Sm. til Luvart af Maaseskær Fyr, mistedes Klyveren, og Svanehalsen

paa Mesanbommen knækkede. Det blæste da Snestorm af SSV. Det besluttedes da at hulde indenskærs

for

1940

85. Patruljefartøj Erik Schou af Frederikshavn, 31 Reg. T. Br. Bygget 1925 af Eg og Bøg. Paa

Patruljetjeneste.

2*

20

Kollideret d. 22/10 40 i Østersøen.

Søforklaring i Store-Heddinge d. 24/10 40.

Kl. 2113 afgik E. S., der ikke førte Lanterner, fra Rødvig. Kl. 2120 saas en Mast forude om Bb. i kort

Afstand. Roret blev straks lagt Stb.; men umiddelbart efter tørnede det andet Fartøj, som viste sig at

være Fiskekvase »P. Christensen IIII« af Kolding, mod E. S.s Bb.s Bov. Ved Kollisionen fik E. S. en Del

af Skanseklædningen og 3 Bord paa Bb.s Bov knust, Bb.s Judasøre og enkelte Dæksplanker forskubbet

og flere Sceptre bøjet.

Af den af P. C. IIII afgivne Forklaring fremgaar, at da dette Fartøj, der ikke førte Lanterner, Kl.

ca. 2015 befandt sig lidt SØ. for Rødvig Havnefyr, blev Skruen slaaet fra og Sejlene bjerget. Kort efter,

da P. C. IIII skulde drejes Stb. over mod Havnen, saas et mørkt Sejl om Stb. i en Afstand af 15—20 m.

Roret blev straks lagt Bb. og Skruen slaaet til for Frem; men umiddelbart efter skete Kollisionen som

ovenfor anført. Ved Kollisionen fik P. C. IIII Sprydet knækket, en Del af Stævnen knust og enkelte Bord,

Dæksplanker og Judasørerne forskubbet.

Anm. Ministeriet maa antage, at Kollisionen skyldes, at ingen af Fartøjerne førte Lanterner.

86. Ff. Erna af Skærbæk, 10 Reg. T. Br. Bygget 1929. Paa Fisken i Lillebælt.

Forlist efter Eksplosion d. 21/8. 40 i Lillebælt.

Søforklaring og Søforhør i Fredericia d. 31/8 40.

Kl. 2045, da E. befandt sig SV. af Brandsø paa ca. 17 m Vand i Færd med at bjærge Garn, indtraf

en voldsom Eksplosion umiddelbart agten for Fartøjet. Ved Eksplosionen blev Vand og Mudder slynget

højt i Vejret og faldt ned paa E., der straks begyndte at synke. Besætningen, 2 Mand, sprang over Bord

og begyndte at svømme mod Land. Efter ca. 20 Minutters Forløb blev de paagældende bjerget af en Jolle

fra Land.

Anm. Eksplosionen antages at skyldes Krigsaarsager.

237. Ff. P. Christensen IIII af Kolding, 20 Reg. T. Br. Bygget 1902 af Eg. Paa Rejse fra Kolding

til Rødvig.

Kollideret d. 22/10 40 i Østersøen.

Søforklaring i Store-Heddinge d. 24/10 40.

Se Nr. 85.

1946

282. M/Kv. P. Christensen II af Kolding, 20 Reg. T. Br. Paa Rejse fra Fredericia til Gerløv Strand

i Ballast.

Sat paa Grund, forlist d. 19/9 46 ved Sjællands V.-Kyst.

Strandingsindberetning dat. 21/9 46. Søforklaring i Kolding d. 2/10 46

Da P. C. II under en NV.-lig Kuling med Regndis var tværs af Sejrø, sprængtes Storskødet, hvorved

Sejlet flængedes og Nokken af Bommen faldt ned paa Dækket. Storsejlet blev gjort fast, og Fartøjet

blev bragt til Vinden, der var frisket til haard Storm. Herunder tog P. C. II saa meget Vand over, at Motorrummet

delvis fyldtes med Vand, hvorved Motoren gik i Staa. Der pumpedes læns, og Motoren startedes

paany; men Motorrummet fyldtes atter delvis, hvorved Motoren paany gik i Staa. Da det paa Grund

af indtrængende Vand viste sig umuligt at holde Motoren i Gang, naar Fartøjet laa i Vinden, holdtes der

af for Vejret. Kort efter løb Motoren løbsk, da Skruekoblingen svigtede, hvorfor Motoren blev stoppet

og Kursen sat mod Land. Kl. ca. 1500 tog P.C. II Grunden ved Yderenden af Gniben og blev staaende.

Besætningen, 2 Mand, blev reddet i Land af Folk paa Stranden. Fartøjet blev Vrag.

Anm. Aarsagen til Forliset fremgaar af det ovenfor anførte.

107. SM. JØRGEN af Kolding, 49 B. R. T. Bygget 1914 af eg og fyr. På rejse fra Skærbæk

til Vestervik.

Grundstødt d. 11. sept. ved Sveriges S.-kyst. (297)

Søforklaring og søforhør i Svendborg d. 17. okt.

Kl. 0000, da j., der styrede en NØ.-lig kurs, befandt sig SØ. for Utklippan fyr, overlod

føreren vagten til en matros med ordre om at fortsætte kursen mod Utgrunden fyr. Kl. ca, 0045

tog skibet grunden ved Utlängen i fyrets grønne SV.-lige sektor. Ved grundstødningen blev

skibet læk. D. 20 sept kl. ca. 1130 kom J. flot ved hjælp af et bjærgningsskib og slæbtes til

Karlskrona.

Anm. Ministeriet må antage, at grundstødningen skyldes fejlstyring i forbindelse med

den omstændighed, at føreren ikke straks, da han blev varskoet kl. ca. 0045, i søkortet undersøgte

muligheden for, at Utgrunden fyr kunne vise grønt lys i SV.-lig retning.

1963

194. SM. JØRGEN af Kolding, 49 B.R.T. Bygget 1914 af eg og fyr. På rejse fra

Hönö til Kolding med ål.

Kollideret d. 12. juli i Kattegat; søgt nødhavn. (189)

Politirapport dat. 15. juli. Søforklaring i Kolding d. 18. juli.

Kl. ca. 0015, da J. under en stiv VNV.-lig kuling befandt sig i nærheden af lys- og

fløjtetønden på 56°42'N., 11°11'Ø. (punkt 32 i rute 28), sås om bb. i nogen afstand toplysene

og det grønne sidelys fra et skib, der tilsyneladende styrede en NV.-lig kurs. Noget

senere sås det andet skib foran for tværs om bb. og i en afstand af ca. 20 m. Roret lagdes

hårdt stb., men umiddelbart efter tørnede det andet skib mod J.s bb. bov Ved kollisionen

fik J. bb. vant ødelagt og en lækage i 2. planke fra skandækket. Lænsning blev straks påbegyndt,

og kursen sattes mod Grenå, hvortil J. ankom kl. 0500.

Anm. Søforklaring fra det andet skib foreligger ikke.

194. SM. JØRGEN af Kolding, 49 B.R.T. Bygget 1914 af eg og fyr. På rejse fra

Hönö til Kolding med ål.

Kollideret d. 12. juli i Kattegat; søgt nødhavn. (189)

Politirapport dat. 15. juli. Søforklaring i Kolding d. 18. juli.

Kl. ca. 0015, da J. under en stiv VNV.-lig kuling befandt sig i nærheden af lys- og

fløjtetønden på 56°42'N., 11°11'Ø. (punkt 32 i rute 28), sås om bb. i nogen afstand toplysene

og det grønne sidelys fra et skib, der tilsyneladende styrede en NV.-lig kurs. Noget

senere sås det andet skib foran for tværs om bb. og i en afstand af ca. 20 m. Roret lagdes

hårdt stb., men umiddelbart efter tørnede det andet skib mod J.s bb. bov Ved kollisionen

fik J. bb. vant ødelagt og en lækage i 2. planke fra skandækket. Lænsning blev straks påbegyndt,

og kursen sattes mod Grenå, hvortil J. ankom kl. 0500.

Anm. Søforklaring fra det andet skib foreligger ikke.

KRIGS- og HANDELSSKIBE

1874 1878 1907 1909

Ålekvaser hjemmehørende i Middelfart