Tag på en uforglemmelig tur med sejlskibet Aventura og få nogle helt unikke havkajak oplevelser

Nu har du muligheden for at flytte ud på havet i fire dage og bo på det smukke, gamle træsejlskib, Aventura. Sammen med skipper, to kajakinstruktører og naturvejleder, og 11 andre kajakroer kommer du rundt til de mest unikke steder i farvandet omkring Fyn.

Marsvin, sæler og fuglereservater

Med to kajakinstruktører og naturvejleder som faste følgesvende garanterer vi dig for, at du får en oplevelse ud over det sædvanlige. For ikke alene vil du se mange smukke og varierede kyststrækninger rundt om Fyn. Du vil også komme tæt på fuglereservater og få en viden om farvandet og dets lange og spændende historie.

Desuden har vores naturvejleder kendskab til, hvor der er gode chancer for at møde både marsvin og sæler, og hvem ved, måske disse nysgerrige dyr vil se lidt nærmere på os, når vi glider gennem det stille vand i vores havkajakker?

Turen går til…

Da Aventura er vores base og kan sejle os til vores destination om natten, kan vi nå langt på de 4 dage, som turen varer. Fokus vil ligge på farvandet omkring Fyn, men ellers aftaler vi i fællesskab, hvad vi vil se, og hvordan vi skal lægge vores rute.

Lær at sejle et stort træsejlskib

Der kræves ingen sejlskibsforudsætninger for at deltage på denne 4-dages tur, da du vil møde en uddannet besætning, som står for den overordnede planlægning og sikkerheden ombord. Men du vil som deltager indgå i vagterne, som udkig, få rortørn og meget mere i forbindelse med sejladsen af det store træsejlskib, Aventura. Desuden er der som nævnt også havkajakinstruktører med, så du har også mulighed for at få pudset roteknikken af og måske få lært at rulle under kyndig vejledning.

Hvornår?

Søndag den 19. juni kl. 16.00 vi er tilbage igen onsdag den 22. juni kl 16.00.

Der påmønstring i Middelfart Gammelhavn.

Kajakniveau

For at deltage på denne tur kræver det som minimum et roerniveau efter havkajakområdets retningslinjer. Det vil sige EPP 2 eller lign. Det indebærer, at du skal kunne lave en makkerredning og være tryg ved at ro havkajak på dybere vand.

Pris og forplejning

Med på turen vil der være 11 andre deltagere, I overnatter i en fast køje i det hyggelige fællesrum under dæk. Der er toilet og håndvask ombord, men badefaciliteterne søges i havn.

Prisen for hele turen er 6.600 kr. Det indeholder ophold om bord, sejlads med instruktør og naturvejleder samt forplejning. Drikkevarer kan købes ombord.

Hvis du ikke medbringer din egen havkajak, kan du leje en kajak ombord for 600 kr. inkl. alt udstyr.

Teamet bag Aventura har specialiseret sig at opfylde individuelle ønsker, så har ovenstående vagt din interesse, men måske har du ikke mulighed for at komme af sted på de nævnte datoer, så ring og få en snak med os, så ser vi hvad vi kan gøre.


 For tilmelding: Kontakt Vends Motorik- og Naturskole på mail info@friluftsskole.dk

For yderligere information om turen: Se www.motorikognatur.dk eller kontakt Mads Brodersen på tlf. 28 14 40 03

For oplysninger om Adventura: Se www.galeasen-aventura.dk eller kontakt Henrik Traugott-Olsen på tlf. 21 65 05 67